Sider

tirsdag den 27. marts 2012

Sol, sommer og grød

Grød fra Urtekram m. hindbær og blåbær
Som sagt før, så starter jeg mine morgener med enten spejlæg eller havregrød. Grøden tager 2 sekunder at lave, da der kun skal tilsættes kogende vand. Grøden er en grødblanding fra Urtekram og kan fx købes i Irma.


Således ser grødblandingen ud - og hold nu op, hvor smager den altså godt. Den er næsten 100% øko og indeholder havregryn, byggryn, hirseflager, æblepulver, antioxidanter, rosiner, tørrede æbler, kanel og vanilje. Intet andet. Altså er den, som skrevet på pakken, helt uden hvede, mælk og tilsat sukker! Mums. 

Man kan jo lave lidt variationer med grødblandingen. Fx har jeg blandet frisk frugt (æble, banan), vaniljepulver, lakridsrodspulver, friske bær (hindbær, blåbær) eller tørret frugt (ekstra rosiner, abrikoser) i, hvilket bare gør den endnu lækrere!

Har i btw hørt Lukas Grahams album? Det er på Spotify nu, og det er virkelig fantastisk. 

Lærke

mandag den 26. marts 2012

Makeup

Makeup er noget der skal fremhæve de bedste træk ved en piges/kvindes ansigt og ikke skabe dem. Derfor er det en minimal mængde makeup, der i de fleste tilfælde skal til, for at fremme det naturligt smukke.
De produkter jeg bruger er primært fra YoungbloodMACChanel og L'oreal. Herunder ses det makeup jeg bruger til hverdag - lidt, men behageligt, og ikke for tungt.

Hverdagsmakeup
Youngblood - Natural Mineral Loose Foundation, Soft Beige
Youngblood - Pressed Mineral Blush, Bashful
L'oreal Paris - Volume Million Lashes, Black
Nilens Jord - pudderbørste og rougebørste

Hvis jeg derimod skal til fest, skal der lige lidt mere i ansigtet. Her snakker vi lidt øjenskygge og eyeliner, og sidst, men ikke mindst, setting powder! Setting powder gør, som navnet antyder, at makeuppen bliver på sin plads, så man ikke ligner en klovn efter 10 minutter på dansegulvet - ret smart!

Festmakeup
Alt basismakeuppen går igen - det eneste der er tilføjet er:

Chanel - Le Crayon Khol, Noir
Youngblood, Mineral Rice Setting Powder, Light
Mac - øjenskygge, Satin Taupe Frost
Mac - øjenskygge, Satellite Dreams
Mac - øjenskygge, Mulch Velvet

Alle øjenskyggerne bliver selvfølgelig ikke penslet på øjenlågene sammen. Dog spiller de to brunlige/kobberfarvede nuancer ret godt, når de bliver sammensat!

Hvad for nogle produkter bruger I?

Lærke

søndag den 25. marts 2012

Ugens Top 5 // New York

Billede fra Brooklyn - http://blog.stinenielsen.com/
Nu er der under en uge til, turen går til New York! Derfor er der gået NY i ugens top 5:

LCD Soundsystem - New York I love You
Jay-Z feat. Alicia Keys - Empire State of Mind
Wyclef Jean - Heavens in New York
Kings of Leon - Manhatten
Norah Jones & The Peter Malick Group - New York City

Har I nogle gode New York tips eller sange?

Lærke

Dagens outfit // Sommertid

Årets første rigtige forårssommerdag er da helt klart i dag! Gratis is i 7/11, skolebladsskrivning, pizzaslice og øl - så er sommerkuren ligesom sat ;-)

Bukser/Gina Tricot - Bodystocking/American Apparel - Sandaler/Asos - Solbriller/Ray Ban

Smuttede en tur forbi Bjerre Strand med søde Isabella og snakkede weekend og skoleblad med gratis is i hånden. Vejret var jo helt fantastisk! Dejligt og varmt - så varmt, at Humlebæks nudister da lige tog en smuttur i havet.... Thumbs up.




Mødtes derefter med Frederik til øl og pizza i Helsingør! Alt for lækkert med udsigt til Kronborg og Sverige. Han var iført den super cool jakke, vi shoppede i fredags. Snuppede btw lige en is mere på vej hjem.. Kan varmt anbefale både Magnum Infinity og Cornetto Enigma.

Lærke

lørdag den 24. marts 2012

Musik // L.O.C

Husk at L.O.C's nyeste album er til fri download de næste uger!

http://locdownload.tdc.dk/

fredag den 23. marts 2012

New In // ups-køb

Nå, så blev det alligevel til et par lækre ups-køb på Nørrebro, selvom NY kun ligger en uge fremme!
Her er et lille sneak peak på en super lækker ting, jeg gav 199kr,- for. Resten får I at se i morgen ;-)
Nu står den på is, friske bær og Grazy Stupid Love med mine søde veninde.

Lærke

torsdag den 22. marts 2012

Forårsstemning




Skønne forårsbilleder fra i dag og i søndags.

Det første billede er fra i dag. Kom i rigtig forårshumør af det dejlige vejr og synes lige Carlos skulle have en krammer. Han er nok den sødeste i verden!

Det andet billede er fra i søndags, hvor jeg var til sammenskudsbrunch med Roskilde-pigerne. Alle havde helt simpelt en brunch-ret med (jeg havde fx brunch- og chorizopølser med), som vi havde aftalt på forhånd, så vi ikke stod med 23536 portioner røræg og kun ét stykke bacon. Det var sindsygt hyggeligt og dejligt at se de søde piger igen. Da vi havde spist legede vi "Gæt og grimasser" - ALT for undervurderet et spil! Og derefter spiste vi de sidste banan-choko-muffins med et stykke sprødt bacon imellem.. lyder sygt klamt, men  det var virkelig en god smagskombi! Du ved.. sprød, blød, salt, sød, mild, skarp - det hele var der - mums.

Hvad laver du med dine veninder en hyggelig martssøndag?

Lærke


Shop amok

Resten af måneden er der fri fragt på Nelly.com - så hvis det ikke var fordi, New York kalder om en uge, havde jeg 100% shoppet amooook!
Fandt lige et lækkert outfit, der ville have røget direkte i indkøbskurven, hvis NY ikke lå forude (og hvis pengepungen lige rakte lidt længere):

Top/Only - Jeans/Levi's - Sko/Exani - Læderjakke/Jofama
HUSK FORRESTEN AT DER ER KOLLEKTIONSSALG HOS SAMSØE SAMSØE IMORGEN OG LØRDAG! Fredesen og jeg tager derind i morgen og kukkelurer -  ses vi?

Lærke


tirsdag den 20. marts 2012

Indretning // Drømmehjem

Hvis jeg havde en milliard og var færdig med gymnasiet, ville jeg for det første tage på jordomrejse! Hele verden skal opleves, efter min mening, da der på vores jord, er så mange forskellige kulturer og måder at leve på. Det er en kæmpe drøm at komme til alle kontinenter og opleve så mange lokale samfund som muligt -  vil hellere opleve de små, men specielle ting, end at opleve alle de overturistede seværdigheder. For hvert sted jeg besøger, vil jeg samle et klistermærke, der symboliserer det sted og sætte det på denne her kæmpe wall-sticker - der skal hænge på min nye lejlighedsvæg:

For ja, hvis jeg havde en milliard, var færdig med gymnasiet og havde været på mit livs jordomrejse, så ville jeg købe en lejlighed. En lejlighed der skulle fyldes op med lækre og funktionelle ting. Nedenunder ses bare nogle af de ting, jeg drømmer allermest om! Det er fra mærker som Royal Copenhagen, Vipp og Iittala der alle kan købes i   Der er dog også ting fra lidt billigere mærker, fx Søstrene Grene og Ikea.



Indtil da må jeg bare blive ved med at indrette mit værelse igen og igen..  Det er nu også meget sjovt! Skal nok komme med billeder en dag. 

Lærke

mandag den 19. marts 2012

Film // Tøsefilm

Når man ligger i sin seng syg og træt, er der efter min mening ikke noget bedre end at kigge på tøj og se filmtrailers. I dag er ingen undtagelse! Er gået i det vildeste tøsefilms-mode og her er de film, jeg allerhelst vil se lige nu:  

The Vow

The Lucky One

Lærke


søndag den 18. marts 2012

Ugens top 5


Ugens top 5: 

Linkoban - Like This (Kommer på Roskilde Festival 2012!!!!!!)
Dragonborn feat. Coco - Looking for Lovin'
Beyoncé - Countdown
L.O.C. - Noget Dumt
Kavinsky - Nigthcall

Lærke

lørdag den 17. marts 2012

New In // Chie Mihara

Chie Mihara HIKARI
Efter at have beundret min mors 7 par kunstneriske sko fra Chie Mihara, blev det endelig min tur til at få et par! Den spansk-japanske skodesigner, Chie, laver simpelthen de flotteste og mest unikke sko, jeg længe har set! 
De sko jeg fik af mammi, er i blødt, blødt skind og er super lækre at have på fødderne - der skal nok komme et billede, hvor de er på. Synes de er rigtig sommerlige og enkle, og så var de endda på halv pris hos Olise, i Helsingør.

Hav en dejlig lørdag!

Lærke

fredag den 16. marts 2012

Mad // Hverdagskost

Lækker morgenmad bestående af linser, grønkål og spejlæg


Sund frokost bestående af speltnækbrød m. laks og wasabi, og gulerodsstave m.  hummus

Frisk aftensmad bestående af perlespelt, grønkål, æbler, chili, citron, hvidløg og en  kalvekotelet samt Skyr-creme 
Mmmmn..  God mad forstærker virkelig en god dag! Derfor kommer her et eksempel på, hvad jeg får at spise på én dag.
Jeg starter HVER morgen med enten spejlæg og linser eller havregrød fra Urtekram - det giver en god bund for dagen samtidig med, at det er sundt, nærende og mættende. Herhjemme bruger vi sorte belugalinser fra Urtekram, økologiske æg og økologisk grønkål.
Til frokost snupper jeg enten en sandwich eller råkost i min mega lækre skolekantine. Hvis jeg derimod er hjemme kan frokosten stå på speltknækbrød m. laks og wasabi, samt gulerodsstave m. hummus.  
Aftensmaden er jo det sidste store måltid på dagen, og derfor skal det slutte en dag godt af! Forleden fik vi den overdrevet lækre salat (der ses på billedet), kalvekoteletter og Skyr-creme.
Derudover spiser jeg latterligt mange ekstra ting i løbet af en dag.. fx nødder, rosiner, en banan eller et æble. 

Salaten var så lækker og kommer fra magasinet "MAD & venner".

Grønkålssalat m. perlespelt, chili, hvidløg og citron
Til 4 personer:
1½-2 dl perlespelt
½ l grønkål - vasket og finsnittet  (kan købes i Irma)
2 æbler i tern
1 rød chili - finsnittet 
1-2 fed hvidløg - knust 
Skallen fra 1 økologisk citron
2 spsk rapsolie
2 spsk æbleeddike
1 tsk honning - flydende, fx acacie 
Salt og peber

Kog perlespelten efter anvisning på pakken, og lad den køle af. Bland perlespelten med den fintsnittede grønkål, æbler, chili, hvidløg og citronskallen. Lav en dressing af æbleeddiken, rapsolien, honningen samt saltet og peberen, og bland det med salaten. Lad gerne salatan trække lidt så alle smagene kommer frem!

Skyr-creme:
3-4 dl Skyr
2-3 spsk raps- eller olivenolie
1 tsk spidskommen 

Salt og peber
Rør det hele sammen og servér til salaten. 






torsdag den 15. marts 2012

Dagens Outfit

T-Shirt/H&M - Jeans/Dr. Denim - Sko/Mary B
T-shirtens print
I går var min sødeste ven, Frederik, og jeg inde i H&M's drengeafdeling inden teori, da Frede skulle kigge på en ny forårs/sommerjakke. Har været kun i H&M's drengeafdeling et par få gange, men der var faktisk mange awesome ting - bl.a. den overdrevet cool t-shirt jeg fik købt mig! Den kostede kun 69,95 kr., så kunne ikke dy mig, selvom der kun er lige over to uger til NY. Frede fik ikke købt noget, men sådan er det jo altid.. Man finder næsten aldrig noget, når man leder for meget. 

Overvejer lidt at sy t-shirten kortere eller måske cutte ærmerne.. men den er også ret fed, som den er nu.  Hvad synes du? 

Lærke

onsdag den 14. marts 2012

Tasker // OILL

Oill Bio Bio Backpack 599 kr
Efter at være blevet introduceret til det nye street/undergrundsmærke Oill af min søde veninde, kan jeg slet ikke  lade være med at beundre deres ting. Har været så heldig at få lov at låne min venindes Bio Bio Backpack derfra - som kan ses på ovenstående billede. Desværre er tasken udsolgt lige pt på Urban Clothing ., men så er det jo heldigt, at de har fx disse fine ting:

Boston Backpack 599 kr - Dallas Bum Bag 449 kr - Nathan Wallet 249 kr

Tag et kig forbi Urban Clothing . Der er meget mere end bare Oill - fx Jeffrey Campbell, A Question Of og Forrest and Bob, hvilket jo er alt for lækkert.

Lærke

tirsdag den 13. marts 2012

Sko // Konkurrence // Nelly.com

Tænk hvis man vandt et års forbrug af sko på Nelly.com... 
Lige nu er konkurrencen om et års forbrug af sko i fuld gang hos Nelly.com!
Har lige set alle skoene igennem på Nelly.com's hjemmeside, og nej hvor er der dog mange pæne.. De ovenstående er de "par stykker", jeg allerbedst kunne tænke mig, hvis jeg vandt - måske lige i overkanten, meeeeeeen en pige kan jo aldrig have FOR mange sko, vel?

Lærke

Klik på det her link for at komme direkte til konkurrencen: 

Distortion

Smukke Distortion 2011 billeder - http://subjektivtobjektiv.tumblr.com/
Gadefest, gadefest, gadefest!
Distortion er et af de bedste events, der sker om sommeren, i København! I år løber det af stablen fra d. 30/5 - 3/6, og ej, hvor jeg dog glæder mig allerede. Det er virkelig en begivenhed, man kan se frem til i lang tid. 
I år opfordrer menneskerne bag Distortion, at man køber et Gadearmbånd. Disse armbånd skal være med til at lægge grundlaget for, at Distortion kan forblive en gadefest. ALLE indtægterne fra salget af Gadearmbånd kommer til at gå til at holde gaderne rene, og sikre forholdene! Mit Gadearmbånd er allerede købt, så få kortet ud af pungen og få købt det armbånd - Det koster kun 100,-!

Læs mere om Gadearmbåndene og de andre billetter man kan købe til Distortion lige her:

De smukke billeder er taget af min meget talentfulde ven, Rasmus Luckmann, der har siden http://subjektivtobjektiv.tumblr.com/, hvor han lægger sine billeder ud! Tag et kig. 

Lærke

mandag den 12. marts 2012

Til fest i bar ryg


Hvis der var galla på gymnasiet på fredag, ville jeg slet ikke være i tvivl om det her outfitt. Det er elegant, men får kant af de rå, store smykker. Ville tilsætte mine yndlingsstiletter (som jeg faktisk købte til galla 2011) fra Jeffrey Campbell. De giver en længere pæn og en god holdning.

Hvad havde I på til galla på skolen?

Lærke

Make Up // M·A·C

Ø.V: Concealer - Ø.H: Powder Blush - N.V: Mineral Foundation - N.H: Primer
Har fundet disse lækre produkter fra M·A·C på Magasin Online shop - . Både mineralpudderen/foundationen og concealeren er med solfaktor, hvilket er et must, nu hvor vi går de solbeskinnede dage i møde!

Set fra toppen:

  1. Studio Finish SPF 35 Concealer, 140 kr,-
  2. Powder Blush (Har selv denne blush i farven Pinch O' Peach), 180 kr,-
  3. Mineralize SPF 15 Foundation/L, 270 kr,-
  4. Prep + Prime Transparent Finishing Powder, 180 kr,-
Alle produkterne er super lækre og husk, at fragten på Magasin Onlineshop kun er 25,-


Dagens Outfit // Forår

Bukser/Gina Tricot - Bluse/Cos - Støvler/Mary B - Solbriller/Ray Ban
Line&Jo/Miss Etter -  Line&Jo/Miss Eady - Line&Jo/Miss Ebbens



Min hund Carlos

søndag den 11. marts 2012

The Orphans Arms


Jeg elsker The Orphans Arms. Deres designs er enkle og i dæmpede farver, hvilket jeg slet ikke kan stå for.  Deres tøj er desværre lige en tand for dyrt i følge min pengepung.. Men så er det jo heldigt, at Asos har det meste på udsalg netop nu! Må lige få købt en ting eller to..

Lærke

Hvis solen skinnede og Roskilde Festival var i morgen

Shorts/Gina Tricot - Top/Asos - Solbriller/Ray Ban - Gummistøvler/Hunter
Hvis solen skinnede og Roskilde Festival var i morgen, ville det her helt klart stå øverst på min outfitt-liste!

I år er 3. gang jeg skal på Roskilde Festival, og allerede nu glæder jeg mig helt vildt (løgn..  har glædet mig siden sidste festival stoppede...)! De sidste to år har været fantastisk sjove og hyggelige, da jeg har været sammen med nogle af de skønneste piger i mit liv. I 2011 var vi 20 piger i campen, vi kaldte Ali Baba og de Fyrretyve Bryster, hvilket blev spredt som vinden, da vi havde klistermærker med boobs og et vanvittigt banner, der så således ud:


Vi fik temmelig mange latterlige kommentarer fra forbipasserende drenge, men det havde vi vidst også selv bedt om med det camp-navn!

I år bliver vi også ren pigecamp. Nogle er sprunget fra Ali-campen, men vi har fået nye, smukke ansigter til, så vi får helt sikkert lige så stor succes som sidste år!

Lærke

DIY // Kogebog

I december fik jeg en meget flot og enkel notesbog af mine søstre. Stine, min ene søster, arbejde på det tidspunkt som grafisk designer hos ATWTP, som har lavet den flotte notesbog. Da jeg er meget madfascineret, fik jeg den idé at lave min egen kogebog! Så gik på jagt i alle de gamle mad- og dameblade og fandt helt utroligt mange opskrifter. Derefter blev de alle sammen klippet ud og lagt i kategori - fx kylling, dessert, suppe osv - og så kom der ellers bare gang i limstiften!
Resultatet blev det her:

Den fine notesbog fra ATWTP

Småkager fra Irma

MMM.... 

Tortillabundspizza
Lavede den her tortillabundspizza og resultatet var fantastisk - så I får lige opskriften!

Der er to versioner, så kan I selv vælge, hvad I synes er lækrest:

Hurtig pizza m. kartoffel, salami og tomat

1 pakke store grovtortilla 
500 g cherrytomater
300 g kartofler
2 friske mozzarella
80 g lækker spansk eller italiensk salami 
olivenolie + frisk basilikum

  1. Tænd ovnen på 225 grader, varmluft. Skær tomaterne i skiver. Skræl eller skrub kartoflerne, og skær dem i meget tynde skiver.
  2. Læg 2 tortillas pr. bageplade m. bagepapir under. Riv mozzarellaen i stykker, og fordel  på tortillabundene. Fordel så kartoffel- og tomatskiver, og kom et par skiver salami på hver pizza. 
  3. Dryp til sidst olivenoile over pizzaerne, og bag dem i midten af ovnen i 10-12 minutter.
  4. Kom til sidst basilikum over pizzaerne og så er der serveret!

Hurtig pizza m. tomatsovs, salami og chili

1 pakke store grovtortilla 
1 dåse hakkede tomater
2 friske mozzarella eller anden revet ost
80 g lækker spansk eller italiensk salami 
olivenolie + tørrede chilliflager 

  1. Tænd ovnen på 225 grader, varmluft. 
  2. Læg 2 tortillas pr. bageplade m. bagepapir under. Fordel hakkede tomater og salami på bundende, og drys med revet ost og lidt chiliflager. 
  3. Dryp olivenoile over pizzaerne, og bag dem i midten af ovnen i 10-12 minutter.
  4. Så er der serveret!

Er virkelig glad for den, for der er kun opskrifter jeg selv kunne tænke mig at lave. Samtidigt er de allesammen super hurtige og nemme at lave, da de kommer fra magasiner som Bazar, Alt for Damerne og Sirene, som jo er til kvinder på farten!

Lærke

Ugens Top 5 //Spotify

Det smukke martsvejr skal da nydes med sød musik
Spotify er efter min mening den bedste opfindelse siden brød i skiver! Stort set ALT musik samlet på et sted - uden, at man skal betale en krone. Ja tak. 

Her introducerer jeg jer for et koncept, der kommer til at ligge på bloggen hver uge - ugens top 5 sange!
De bliver de sange jeg har hørt mest på min Spotify-profil eller bare de sange der har præget ugen mest. 

Er gået i chill-mood for tiden og det præges den første top 5 meget af: 

Télépopmusik - Breathe
Bon Iver - Perth (Kommer på Roskilde Festival 2012!!!!)
Poolside - Take Me Home
Pretty Lights - Finally Moving

Lærke

Adidas vs. Nike



Nike Free 3.0, Nike Free 3.0 v3 eller Adidas Gazelle? Valget er svært, når alle skoene er så fede og farverige. De minder en om sommer og at gå lange ture ude i det fri. Da der ikke er så lang tid til New York, skal jeg have anskaffet mig et par gode, men samtidigt pæne gå-sko, og jeg er helt fanget af disse modeller og farver! Hælder mest til bare at ønske mig dem alle sammen.. Hvad skal man vælge?

Lærke

New York

Udsigt fra min søsters kontor i Dumbo, Brooklyn - blog.stinenielsen.com

Nu er der kun 19 dage til mig og min søster, Sofie, sidder i flyet på vej til NY, for at besøge vores søster, Stine, der er fast bosat i NY de næste 12 måneder.

Indtil videre har vi planlagt Foodtour i West Village og en shoppedag  i Woodburry Outlet -  det glæder jeg mig meget til!

Lærke

New In


Gina Tricot har i flere år, været et af mine yndlings highstreet mærker. Der er noget for enhver smag og har derfor altid haft lige noget man kan bruge - også gennem de forskellige stilskift man har i teenageårene.
Var syg forleden og begyndte derfor at fylde indkøbskurven på Gina Tricots hjemmeside. Til sidst lå beløbet på over 2000,-, så inden kortet blev revet ud af pungen, var der grovsortering i indkøbskurven. Jeg endte op med disse 5 fantastiske ting, og der havde jeg fået beløbet ned på 1260,- inkl. fragt! Efter et par dage kom en blød pakke ind ad døren, og findes der noget bedre end nyt tøj midt i tør SRO-skrivning?

Lærke

søndag den 4. marts 2012

Tatovering


Skal, skal ikke..  Tatoveringer er et meget omdiskuteret emne i mit hoved, nu hvor jeg snart bliver 18. Som lidt inspiration, til hvad jeg kunne tænke mig at få lavet, har jeg kigget på tattoo-bloggen ved navn Rodeo Tattoologist. Her er en masse forskellige motiver og ord, der har været mig til stor inspiration. Billederne fra den ovenstående collage er nogle af de ting, der har inspireret mig mest.

Har du nogen? Hvorfor/hvorfor ikke?

Lærke

Peanutbuttercookies // Blogtip

Peanutbuttercookies fra The Food Club - Før ovnen

Peanutbuttercookies fra The Food Club - Efter ovnen
Er der noget bedre end kaffe og kage på årets første forårsdage? Det tror jeg vidst nok ikke lige, at der er. Derfor var jeg lykkelig da Ditte, der har den overdrevet lækre og smukke madblog The Food Club, lagde en cookieopskrift ud, der indeholdte noget så lækkert som peanutbutter! Gik straks igang, da far kom hjem med de sidste ingredienser og sikke et resultat - sprøde, smagfulde og gyldne peanutbuttercookies.

Kigger, for det ikke skal være løgn, på The Food Club hver eneste dag i håb om nye, lækre opskrifter der skal afprøves i køkkenet. Har allerede afprøvet lakridspandekagerne og de mega gode fastelavnsboller. Bare rolig, der er skam også en helt masse sunde, dejlige opskrifter på The Food Club, men har været inde i en alt for usund periode.. Ups. Anyways, så fortryder jeg ikke en eneste bid! Siden er helt klart besøget hver - ikke kun pga. de lækre opskrifter, men også de utroligt flotte billeder!

Lærke

Canon & CO.

Line&Jo smykker

Line&Jo smykker

Chanel neglelak og skål fra Iittala

Første indlæg bliver om det kamera, der kommer til at blive taget billeder fra det næste lange stykke tid. Kameraet er et Canon EOS 40D, som er super nemt at finde rundt i, når man ikke er den største kameranørd. 

De første billeder er ren testing af min nye linse ved navn Canon EF 50mm 1.8 II. Linsen har den bl.a. den sjove egenskab, at den kan fokusere helt skarpt på fx ens øje, mens resten af ansigtet bliver utydelig.